Uddrag fra ”Dobbeltsyn”, weekendavisen d. 25.02.11
Bo Bjørnvig

Man kan godt blive misundelig på folk, der med stor selvfølgelighed bevæger sig i flere kulturer.
Deres verden er helt klart større end vi hjemmefødningers… Siden han flyttede til Danmark har
han arbejdet som kunstner, postbud, tjener og kunstnerassistent og nogle år som rejseguide i
Mexico. Tilbage i Danmark møder han sin nuværende kone, Karen Arleth, og i 2004 og 2006
kommer sønnen Julian og datteren Anna Lucia til.

”…I løbet af otte år lavede jeg tre-fire udstillinger om året, fast i galleri Jarsbo i Århus men også i
Art Copenhagen Messen, flere steder i Sverige og i Vilnius Art Fair. I 2007 var jeg med til at stifte
atelier Verket sammen med billedhuggeren Carsten Fun Jensen, og malerne Jacob Herskind
fra Danmark, Adam Bengtsson fra Sverige og Yoshiki Nakahara fra Japan. Atelieret ligger på
Frederiksberg, og vi arbejder sammen, debatterer og arrangerer forskellige kunstneriske og
kulturelle projekter”.
I 2009 flytter familien til Bolivia, hvor Ramas kone har fået en stilling som miljøleder i FN i La Paz.
De har benyttet opholdet til at rejse Latinamerika tyndt, og ”det har bekræftet min kunstneriske
identitet, min stil er ret præget af Latinamerika”.