Uddrag fra ”kunst”, nr. 5-2001, 10. årgang.
Ole Lindboe

Forleden var der en mexicansk udstilling, der bragede løs fra væggene. Under titlen ”Fra anonymitet til afgudsdyrkelse” viste tre unge mexicanske kunstnere hvad de har gang i. En af dem, man straks lagde mærke til, var den unge Rama King Nash. Han tilhører det velkendte Nash-dynasti, der udgår fra Drakabygget. Hans billeder er tydeligvis præget af den mexicanske baggrund. De har en særlig glødende kolorit og et formsprog, der krydser mellem det banale, det kulørte, det stiliserede og det sensuelle. Han mestrer mange teknikker, fra collagen over det store oliemaleri til akvarel og tegning. Han er tydeligvis stadig på fuld fart frem i sin kunst. Hold øje med ham!